om os

out-sider pirrer sanserne. Udfordrer det bestående. Og ikke mindst overrasker – med unikke udemøbler til det offentlige rum.

”Jeg stiftede out-sider a/s i efteråret 2006 ud fra et ønske om at udfordre branchen med nogle helt nye idéer. Rethink urban space er udgangspunktet for out-sider, hvor jeg i samarbejde med danske designere vil skabe udendørs design-ikoner.
Som de første i branchen integrerer vi teknologi i byrumselementerne. Denne symbiose giver en overraskende oplevelse, som både har designmæssige, funktionsmæssige og økonomiske fordele.

Kollektionen er sammensat af nye dansk designede produkter og udvalgte produkter fra nogle af de bedste europæiske producenter af byrumsinventar. Begge med et højt indhold af design og kvalitet. Målgruppen i Skandinavien er B2B-beslutningstagere indenfor byrum og landskab.

out-sider vil udfordre det bestående – med udendørs møbler i særklasse”

Ib_mogensen_underskrift

Ib Mogensen

der er højt til loftet

Medarbejderne i out-sider har på mange måder det samme værdigrundlag som out-sider. Vi har mod og puls, der er højt til himlen i vore tanker, vi tænder på udfordringer og elsker positive oplevelser.

Efter ca. 5 års eksistens udgøres teamet nu af 4 engagerede medarbejdere, og vi har mål om at vokse, men ikke nødvendigvis at blive en stor organisation - vi vil være kernen i forretningen og ellers købe ydelser udefra.

Vi vil omgive os med aktive, positive mennesker - og vi vil arbejde sammen med mennesker og partnere, som vi har tillid til og respekt for.

 

ib2

Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: +45 22 61 74 20


Ib Mogensen stiftede out-sider i efteråret 2006 ud fra en tanke om at skabe unikke udendørsmøbler til det offentlige rum. Han er administrerende direktør og hovedaktionær.

Tidligere har Ib Mogensen arbejdet som udviklings- og marketingdirektør i Louis Poulsen Lighting, som udviklingsdirektør hos Thorn & Jacobsson og produktudvikler hos Bang & Olufsen.

Ib har en helt åbenlys passion for design, lys og innovation og bokser gerne et par omgange i fritiden.



alice

Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: +45 21 47 56 84


Alice Vinkel er uddannet projektleder og marketingkoordinator og har ansvaret for web, marketing og økonomi i out-sider.

Alice har tidligere arbejdet som marketingkoordinator hos Thorn & Jakobsson og projektleder hos Phønix Tag.

Grafisk design og produktdesign er en passion for Alice, som gerne løber en hel eller halv marathon i fritiden.



johnny

Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: +45 40 46 24 20


Johnny Mikkelsen er ansvarlig for logistik, ordrehåndtering og indkøb.

Johnny kommer fra computer-branchen, og har mange års erfaring indenfor bl.a. lager, logistik, indkøb, ordrehåndtering og økonomi.

I sin fritid spiller Johnny både fodbold og billard.





rasmus

Mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: +45 26 73 40 30


Rasmus H. Nielsen er bla. ansvarlig for visualiseringer og teknisk konstruktion i 2D og 3D.

Rasmus er uddannet industriel designer fra Arkitektskolen Århus 2006, og har bla. været ansat ved Design Nord (dngroup) og Made By Makers.

Gennem sine arbejdsforhold har Rasmus oparbejdet en solid erfaring inden for produkt- og web-design.

Rasmus værdsætter udfordringer og får pulsen op med hockey og fodbold i fritiden.

vore partnere

Vores leverandører
Vi har fravalgt at have egen produktion, men har som den eneste udbyder af byrumsinventar i Danmark udvalgt et meget selektivt og fokuseret antal produkter fra et mindre antal af de bedste europæiske producenter. Vi får vores dansk designede produkter leveret via en dansk kvalitetsproducent, der har mange års succes som producent til kontraktmarkedet.

Vores leverandører kommer fra stærke design-nationer som Spanien, Frankrig, Belgien og Østrig, der alle har en stor tradition for ude-kultur og dermed for udeprodukter.

Vores kunder
Vi betragter arkitekter, landskabsarkitekter, anlægsgartnere, entrepenører, bygherrer, kommuner, regioner, staten, boligforeninger m.fl. som vore primære kunder - og ved, at de - der kan identificere sig med vores værdier og udfordringer - er vores bedste partnere.

Vores designere
Den første kollektion af nye dansk designede produkter kommer fra en gruppe danske designere og arkitekter, der alle med succes har arbejdet med arkitektur/byrum, møbler, lys og andre langvarige forbrugsgoder. Garvede kendte designere og nyere navne, som alle med entusiasme og passion ønsker at give nye oplevelser - og forhåbentlig bliver ophavsmænd til nye kommende danske designikoner indenfor udendørsinventar.

Ejere
Mogensen A/S - CVR 77812814
Lumitech ApS - CVR 87578011
Vinkel Invest ApS - CVR 30520610

Bestyrelse
Jørgen Purup - formand
Ib Mogensen
Hejne Andersen

Revision
PricewaterhouseCoopers
Jens Olsson, statsaut. revisor

Advokat
Selskabsadvokaterne Troels Wenzel Østergaard, www.selskabsadvokaterne.dk

Bank
Amagerbanken
IBAN no: DK6552010002079095
SWIFT/BIC AMBKDKKK

Medlem af:
State of Green
Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger
Dansk Center for Lys (Lysteknisk Selskab)
Associeret medlem af Dansk Industri
Byens Netværk
Dansk Iværksætterforening

guide til leverandører

Vore kollegaer i Danmark har været på markedet i flere eller mange år.
Mange har et bredt – og spredt – sortiment, og vil i givne situationer kunne supplere out-sider, når der er produktgrupper, vi har fravalgt.
Som en hjælp til markedets beslutningstagere har vi udarbejdet en guide, som viser hvilke leverandører, der har hvilke produkttyper. En provokation, udfordring, hjælp – døm selv - i hvert fald er den brugbar for mange beslutningstagere, når de skal finde rundt i junglen af leverandører til udeinventar.

Leverandørguide

leverandoermatrix_dk_sep2010

 

inspiration og priser for 2012 tilsendt...

play_knap_forward

 

SKAB DIN BY - Københavns Kommune udfordrer alle til at nytænke måden byen bruges på...

play_knap_forward

 

Se vores spritnye inspirationsfolder online...

play_knap_forward